Narrativ betyder historie, og en narrativ tilgang til kommunikation betyder, at man tror på, at vi forstår os selv, livet og omverdenen gennem historier. Vi forstår ikke begivenheder og handlinger isoleret, men ved at sætte dem sammen med andre begivenheder og handlinger og på denne måde skabe mening ved at gøre den enkelte begivenhed til en del af en sammenhængende historie. I historien får begivenheder og handlinger betydning ud fra de andre begivenheder og handlinger, som de sættes sammen med. Således skaber vi mening gennem historier, og historier hjælper os med at finde et passende svar til situationen.

I ovenstående figur er krydserne symboler for handlinger, udsagn og episoder – kort sagt, noget der er sagt eller sket. Pointen er, at den enkelte begivenhed ikke har betydning i sig selv, men tillægges betydning igennem den historie, den bliver en del af. Vi spørger typisk os selv, hvorfor skete det og hvad vil ske nu? Dermed spiller både fortiden og vores forventninger til fremtiden en rolle, når vi skaber mening. Mening tillægges ikke kun ud fra fakta og faktiske handlinger, men også ud fra, hvad vi tror. Vores historier er til en vis grad opdigtede, og derfor er der altid potentiale for at gå på opdagelse i dem og folde dem yderligere ud.